Det bedste ved Sisimiut kan ses med det blotte øje. Det er naturens storhed. Her er det hele, fjelde med bløde buer, vandrestier som er sne- og isfrie om sommeren, fjord og øer, snescootere, skibakker med lifter, slædehunde og en ro, som er uden sammenligning.

Det er smukt, og det er storladent, og man kan se 100 kilometer væk, hvis man kravler lidt op i den klare luft.

Alle har rifler og lærer at skyde fra barnsben. Der er rensdyrjagt, fisketure, moskusjagt, og for nyligt blev der tilmed skudt en isbjørn ikke langt fra byen.

Det er det gode liv i Grønland, kombineret med et bysamfund i eksplosiv vækst – og stort nok til at huse en rigtig lufthavn, flere supermarkeder og caféer. På bare en generation er indbyggertallet stort set fordoblet.

Det er den by, som Karl Jørgen Lennert, politimand, hundefører og administrativ leder viser rundt i.

Han er vokset op her, han kender snart sagt alle, og han elsker byen.

Men han og kollegerne på stationen er ved at blive slidte.

Færre politifolk til flere tilkald

- Vi har masser af problemer med alkohol, vold, husspektakler og hash. Så der er nok at se til, fortæller Karl Jørgen.

Han og kollegerne, Gustav Poulsen, Johannes Reimer, Preben Kleist, Michael Jochimsen, Johan Frederik Kreutzmann og Inge Berthelsen, tager i mod i vagtstuen i den midlertidige politistation. Den rigtige er for tiden ved at blive renoveret for skimmelsvamp.

Stemningen er god og meget venskabelig. Der er tale om folk, som for fleres vedkommende har arbejdet sammen i årevis, som går på jagt sammen og sejler sammen og kender hinanden, næsten som gamle ægtepar.

De er enige om, at Sisimiut er et fantastisk sted, men også langt fra alting.

Fantastisk eller ej, det er også et hårdt slid at arbejde som politiansat i byen.

Stadigt færre politifolk skal trække læsset med tilkaldevagter i døgndrift.

- Man kan være sikker på at blive ringet op mindst en gang i løbet af natten. Ofte flere. Jeg har altid sovet på sofaen eller for mig selv i huset, når jeg har
haft tilkald, fordi jeg ved at jeg skal op midt om natten og derfor ikke vil vække resten af familien, fortæller Karl Jørgen.

Lokkes væk fra politijobbet

Og det er tilkaldet og følelsen af aldrig at have fri, som i længden slider mange og får dem til at søge væk eller lade sig lokke af de mange nye firmaer, hvor politifolk er i høj kurs.

- Vi har et godt forhold til folk og er en eftertragtet arbejdskraft. Derfor bliver mange også lokket væk. Og det kan godt blive et problem, for vi trækker store veksler på folk og har konstant ubesatte stillinger, siger han.

Derfor følges den kollega heller ikke med klapsalver, der netop har sagt ja til et års vikartjeneste oppe i Nordgrønland. Stillingen bliver næppe besat med vikar. Så er der flere tilkald til de andre.

Med politikutter til bygderne

De andre politifolk nikker enigt. Arbejdet er spændende, man skal agere i alle slags opgaver og forhold og efterforskning. Det er alsidigt, helt ud til turene med politikutterne, hvor man sejler for at komme ud til bygderne og de små fangersamfund.

- Det kan være en tiltrængt afveksling fra en stresset hverdag, når man kommer væk herfra og ud at sejle. Men man skal være søstærk, siger Karl Jørgen.

Politifolkene skal også fremstille i retten, ligesom større eftersøgninger af turister og andre, som årligt - og til stor irritation - undervurderer naturen og indlandsisen trækker på kræfterne.

- Udfordringen er nok, at alle kender alle. Men det må man gøre op med sig selv. Det gode ved grønlændere er, at de er gode til at sige undskyld. Det vil sige, at når man har sloges med en fulderik den ene dag, kommer han og siger undskyld den næste. Og så er man gode venner igen. Det oplever vi tit, siger Karl Jørgen.

Alkohol har skylden

I følge statistikken for 2010 oplevede Sisimiut 29 forbrydelser mod kønssædeligheden, heraf ni voldtægter og fem tilfælde af overgreb på mindreårige. Dertil kommer fem drabsforsøg, 74 tilfælde af vold, 356 formueforbrydelser, 277 husspektakler, syv eftersøgninger og en lang række overtrædelser af særlove om alt fra miljø og fiskeri til narko.

Der er nok at se til, også i forhold til den bagside som har med alkoholindtag og vanrøgt af børn at gøre.

- Det er desværre den historie, folk altid hører om Grønland. Det er blevet sådan et stempel, vi har i Danmark. Men Grønland er meget mere. Det er selvfølgelig rigtigt, at det er et massivt problem. Og at en stor stor del af kriminaliteten, måske 80 procent, er alkoholrelateret. Tænk hvor meget vi kunne vinde ved et forbud, fortæller politiassistenten Johan Frederik Kreutzmann.

På grund af et dårligt hjerte beskæftiger han sig primært med præventive opgaver og efterforskning.

Stolthed over faget

Selv om det er et lille samfund og afstanden til andre er lang, så er den professionelle stolthed og følelsen af at være en del af et fagligt fællesskab stor.

Eksempelvis når der tales om efterforskninger, som har ført til større beslag af hash, eller i forhold til den store bølge af indbrud som på det seneste har hærget byen og ofte er hashrelateret.

Det samme gælder som hundefører.

- Vi var med til at søge efter en gruppe forsvundne nordmænd sidste år. De havde været ude at sejle. Vi gik med hundene hele vejen langs kyststrækningen og fik stor ros bagefter for vores indsats. Også af familierne. Sådan noget varmer, siger Karl Jørgen.