Jeg kan godt forstå, at Mohammed, der kommer med sin træningstaske over skulderen, bliver træt af at blive stoppet af politiet og visiteret to gange på samme aften, når han skal til sport på Nørrebro. Men vi gør det altså ikke for at genere. Det forsøger vi også at forklare dem, vi stopper. Vi gør det i bund og grund for at forebygge og for at gøre området til et sikkert sted at færdes, fortæller Allan Carstensen, der er lokalbetjent på Nørrebro.

DANSK POLITI har sat ham stævne på lokalstationen på Nørrebrogade for at høre, om han kan nikke genkendende til nogle af pointerne i Aydin Soeis bog ”Vrede unge mænd”, hvor sociologen og journalisten går bag om den vrede, mange unge mænd med indvandrerbaggrund føler i mødet med politiet og det danske samfund. Allan Carstensen kan sagtens forstå frustrationerne over at blive stoppet af politiet igen og igen på Nørrebro, hvis man er en yngre mandsperson med brun hudfarve.

- Det er rigtigt, at vi visiterer flere personer med indvandrerbaggrund end hr. og fru Danmark-typer på Nørrebro. Ser du dig omkring, bor der altså også langt flere med indvandrerbaggrund her i kvarteret, end der bor etniske danskere. Derfor har det mere at gøre med bopæl end med hudfarve, at disse unge standses oftere. Bevæger vi os ned på Jægersborggade, hvor rockerne holder til, er det primært etniske danskere, der bliver visiteret, fortæller Allan Carstensen.

Læs også: "Politiet risikerer at vende en hel bydel imod sig"

Balancen skulle lige findes

Lokalbetjenten mener, at visitationszoner er et godt, forebyggende redskab for politiet, men han medgiver også, at de skaber en del uro blandt de beboere, der bor i disse zoner. Derfor skal zonerne heller ikke være permanente, men lukkes relativt hurtigt ned igen, ifølge Allan Carstensen.

Som Aydin Soei påpeger i sin bog, var det netop de mange visitationszoner i København, der i 2008 var dråben, som fik bægeret til at flyde over hos unge mænd med indvandrerbaggrund. Optændt af vrede satte de Nørrebro og andre udsatte boligområder i brand.

- Dengang var visitationszoner et nyt redskab for politiet. Vi skulle lige lære det at kende og finde fælles fodslag for, at vi først stak fingeren i jorden, inden vi farede ud og visiterede for våben. Jeg synes, at vi nu har fundet balancen. Siden 2008 er vi i højere grad gået dialogens vej. Dels med projektet ”Din betjent”, hvor en fast betjent er tilknyttet et bestemt område på Nørrebro og derved skaber mere tillid mellem politiet og de unge. Dels via et tæt samarbejde med klubberne i området, gademedarbejdere, SSP-medarbejdere, Natteravnene med flere. Jeg tror helt klart, at det er en af årsagerne til, at vi ikke har set flere af den slags optøjer, som vi oplevede i 2008. Vi er simpelthen blevet bedre til at forebygge, fortæller Allan Carstensen.

Dialog er vejen frem

Blandt andet har politiet været ude i klubberne og fortælle de unge om, hvor alvorlig en paragraf man bliver sigtet efter, hvis man sætter biler i brand og om, at beredskabet har en helt anden opgave end lokalpolitiet, når de først bliver tilkaldt. Så er der sjældent tid til dialog længere.

- Men der er ingen tvivl om, at dialog er vejen frem, og generelt har vi et fint forhold til de unge her i kvarteret. De accepterer, at vi er en del af gadebilledet. De skal også gerne føle, at vi rent faktisk hjælper dem. Og de får akkurat samme behandling som alle andre, når de er udsat for noget, fastslår lokalbetjenten.